Sønderborg skal svælge i bælgfrugter

Når kikærter, linser og kidneybønner i fremtiden finder vej til flere tallerkener i Sønderborg, handler det både om klima, sundhed og lokale arbejdspladser. Sønderborg Kommune vil nemlig sammen med lokale landmænd, forskere og køkkener vise, hvordan danske bælgfrugter kan blive en naturlig del af hverdagsmaden – dyrket, forarbejdet og spist lokalt.

Der skal eksperimenteres med bælgfrugter i Sønderborg. I løbet af de næste fire år får kommunen 2 millioner kroner til at gøre danske bælgfrugter til en naturlig del af hverdagsmaden. Det er en del af det landsdækkende projekt Dansk BælgBoost.

Flere bælgfrugter skal dyrkes herhjemme, nye opskrifter skal testes i kommunens køkkener, og så skal retterne ikke mindst præsenteres for borgerne.

”Det er svært at producere danske bælgfrugter i dag, men der er flere lokale landmænd, der har vist interesse for at dyrke bælgfrugter. Det gælder også om at få afprøvet, hvordan der kan ske en lokal forarbejdning af fødevarerne, så de leveres til lokale køkkener, som betyder noget for vores ambitioner om at bruge lokale fødevarer,” siger Tom Hartvig Nielsen, formand for Udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter.

Danskernes forbrug af bælgfrugter er i dag på omkring 10 gram om dagen. Ifølge de officielle kostråd bør det øges til 100 gram dagligt, fordi bælgfrugter kommer med et væld af fordele.

Derfor er bælgfrugter bare bedre

Flere bælgfrugter betyder mindre CO₂ og bedre sundhed.

Ifølge Concitos klimadatabase udleder et kilo hakket oksekød 51 kilo CO₂e, mens et kilo kidneybønner blot udleder 1,2 kilo CO₂e. Du kan med andre ord fylde din taco med bønner 43 gange for den samme mængde CO₂.

Bælgfrugter er derudover utroligt sunde. De er blandt de mest næringstætte fødevarer, vi har, og indeholder typisk 20–30 % protein, hvilket gør dem til et stærkt alternativ til kød. Samtidig kombinerer de masser af fibre med en lang række vitaminer og mineraler – og de er både fedtfattige og kolesterolfri.

Og så er der bælgfrugternes arealbehov. Bælgfrugter kræver mindre plads end animalsk produktion, hvilket kan frigøre plads til for eksempel natur og grøn energi. Samtidig vil lokal produktion af ærter, hestebønner eller lupiner – både til foder og fødevarer – reducere den danske import af soja, og dermed kan træerne i Amazonas få lov at blive stående.

Dansk BælgBoost-projektet er finansieret af Plantefonden og løber frem til udgangen af 2029. Projektet vil blandt andet også sætte sit præg på DGI Landsstævne i Sønderborg i 2029, hvor bælgfrugter forventes at spille en rolle i de grønne madoplevelser.

Fakta om Dansk BælgBoost:

• SEGES Innovation er hovedansøger i projektet.
• 11 partnere på tværs af værdikæden deltager: SEGES Innovation P/S, Edgy Foods ApS, Sønderborg Kommune, Vejen Kommune, Kolding Kommune, Aarhus Universitetshospital, Syddansk Universitet, Innovationscenter for Økologisk Landbrug P/S, Teknologisk Institut, Food Bornholm F.M.B.A. og Gl. Buurholt ApS.
• Mindst 10 landmænd i hele Danmark (både økologiske og konventionelle) får muligheden for at dyrke linser og afsætte dem lokalt og regionalt i projektet.
• Projektet er støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer.